Den treenige gud?

Den treenige gud

I dag – i det 21. århundrede – bekender en tredjedel af jordens befolkning sig som kristne, og betragter den treenige gud som en endegyldig sandhed der ikke kan bestrides.

Spørgsmål til afklaring:

  • Hvor kommer den fra?
  • Er der grundlag for den?
  • Hvad mente de første kristne?
  • Stemmer den med De Hellige Skrifter – Bibelen?
  • Hvorfor tror så mange på den?
  • Har det egentlig nogen betydning?

Hvor kommer den fra?

Begyndelsen

Kejser Konstantin

Den kristne guds-opfattelse har, siden det 4. århundrede, været genstand for mange diskussioner og stridigheder; så mange, at Kejser Konstantin i det 4. århundrede gennemførte et kirkemøde med den koncensus at definere og homogenisere den kristne guds-opfattelse.

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den athanisianske trosbekendelse

Kristendom

Er der grundlag for den?

I artikelen Hvorfor er treenigheden ikke sand? citerer skribenten følgende anerkendte opslagsværker:

The New Encyclopedia Britannica: “Hverken treenighed eller læren om en sådan forekommer eksplicit formuleret i Det Nye Testamente; ej heller havde Jesus og hans disciple til hensigt at modsige det såkaldte shema i Det Gamle Testamente: Hør Israel ! Herren vor Gud, Herren er én (5. Mosebog 6:4)..Læren udviklede sig gradvis i løbet af flere hundrede år og under megen strid..I slutningen af det fjerde århundrede..havde treenighedslæren i det væsentlige antaget den form, som har holdt sig siden da.” – 1976, Micropædia, bd. X, s. 126.

The New Catholic Encyclopedia: “Formuleringen én Gud i tre personer, var ikke helt fastlagt og ikke fuldt optaget i det kristne liv og i den kristne trosbekendelse før slutningen af det fjerde århundrede. Men det er denne formulering, der har førsteret på betegnelsen treenighedsdogmet. Hos de apostolske fædre var der intet, der blot tilnærmelsesvis lignede denne tanke eller opfattelse” – 1967, bd. XIV, s. 299.

The Encyclopedia Americana: “Kristendommen har sin rod i jødedommen, og jødedommen var strengt unitarisk (troede på Gud som én person). Vejen der førte fra Jerusalem til Nikæa kan næppe siges at være lige. Det fjerde århundredes treenighedslære genspejlede ikke de første kristnes lære om Guds natur; den afveg tværtimod fra den lære.” – 1956, bd. XXVII, s. 294 L.

Nouveau Dictionnaire Universel: “Den platoniske treenighed, der selv kun var en tilpasning af ældre tiders treenigheder som stammede fra tidligere folkeslag, ser ud til at være den filosofiske treenighed af attributter der blev oprindelsen til de tre hypostaser, det vil sige guddommelige personer, som de kristne kirker lærer..Denne græske filosofs (Platon, fjerde årh. f.v.t.) opfattelse af den guddommelige treenighed..findes i oldtidens hedenske religioner”. – Paris, 1865-1870, redigeret af M. Lachâtre, bd. 2, s. 1467.

Gads Danske Bibelleksikon: “Læren om treenigheden blev udviklet i oldkirken, og dens forsøg på at udtrykke det kristne gudsbegrebs egenart ved hjælp af begreber, der er hentet fra græsk filosofi..Der er almindelig enighed om, at der ikke i Ny Test. findes nogen lære om treenighedsdogmet, og det eksegetiske spørgsmål bliver derfor, om der i Ny Test. findes holdepunkter for denne formulering af det kristne gudsbegreb. I denne forbindelse har man i første række henvist til de steder i Ny Test., hvor vi møder den treleddede formel: Faderen-Sønnen-Helligånden..Disse steder kan.ikke betragtes som det primære grundlag for læren om treenighed. Ny Test. er fremmed for de senere oldkirkelige spekulationer vedrørende forholdet mellem de tre “personer” i Guds væsen”. – 1982, bd. III, sp. 598, 599.

Hvad mente de første kristne?

Først og fremmest var Jesus Kristus jøde, efterkommer af Adam og underlagt den jødiske lovpagt indgået ved Sinai bjerg 1.500 f.v.t. Jesus og hans diciple var således strengt unitariske og det såkaldte shema lyder da også “Hør Israel, Jehova vor gud er een Jehova”.

De første kristne var – frem til år 36 – jøder. Efter år 36 blev enkeltpersoner fra andre nationer også kristne.

Disse enkelt personer antog kristendommen som den blev undervist af Jesus apostle og de øvrige diciple.

Det at være kristen dengang indebar at man anerkendte Jehova som den Almægtige Gud og Skaber tro på Jesus Kristus som hans enestefødte søn.

Stemmer treenighedslærend med De Hellige Skrifter – Bibelen?

Nej! Som det fremgår af de foregående citater fra anerkendte opslagsværker findes der intet belæg for en treenig gud. Det er frafald fra den sande kristendom som Jesus underviste sine diciple i.

Hvorfor tror så mange på den?

Det kan der være flere grunde til.

En af de vægtigste grunde er at kristenheden med den katolske kirke som den førende har holdt Bibelens ord hemmeligt for den brede befolkning.

Da John Wycliffe i 1300 tallet oversatte Bibelen til engelsk og da han og hans tilhængere begyndte at rejse rundt, til fods, i England og at læse op fra Bibelen på engelsk øgede det stærkt den almindelige interesse for Guds ord. Det engelske præsteskab forfulgte på det groveste lollarderne som de kaldtes og søgte efter alle eksemplarer eller dele af Wycliffes bibel – for at brænde den. Hvilken foragt for Guds ord.

Kristenhedens præsteskab siden gjort sig skyldig i grov forfølgelse af grupper og enkeltpersoner som har oversat Bibelen fra hebraisk og græsk til de sprog som tales af befolkningen verden over. Wycliffe, Tyndale, Servet og andre er blevet forfulgt og dræbt for deres kærlighed til Guds ord. Jehovas Vidner er netop blevet forbudt i Rusland og deres Ny Verden oversættelse af de Hellige Skrifter erklæret ekstremistisk. Hvorfor? – fordi den bruger Guds personlige navn Jehova.

Kildemateriale:

Kristendom.dk Synspunkt – Finn Sørensen Hvorfor treenigheden ikke er sand
Finn Sørensen Eksistentielle tanker

Perspektiv på kilde manuskripter

Værker fra fortiden

Værker af forfattere som Julius Cæsar, Aristoteles, Platon og mange andre, eksisterer ligesom Bibelen kun i kopi af de originale værker.

Men drager vi nogen side disse værker i tvivl? Og for sammenligningens skyld, hvor mange findes der af dem?

I bogen THE POPULAR HANDBOOK of ARCHAEOLOGY and the BIBLE side 129 findes denne interessante oversigt over kendte værker og deres kilde manuskripter.

Forfatter Titel Affattet Tidligste kopi Tid fra original Antal kopier
Platon Dialoger 4. årh. fvt 900 evt ca. 1250 år 20
Homer Iliaden 9. årh. fvt 400 evt ca. 500 år 643
Herodot Historierne 484-425 fvt 900 evt ca. 1350 år 8
Aristoteles Udvalge værker 4. årh. fvt 1100 evt ca. 1400 år 8
Thykudid Den Peloponenesiske Krig 460-400 fvt 900 evt ca. 1300 år 8
Aristofanes Udvalgte værker 448-385 fvt 900 evt ca. 1300 år 10
Sofokles Udvalgte værker 496-406? fvt 1000 evt ca. 1400 år 192
Julius Cæsar Gallerkrigen 58-44 fvt 900 evt ca. 950 år 10
Tacitus Roms historie 58 fvt – 120 evt 1100 evt ca. 1000 år 20
Plinius den Yngre Roms historie 62-113 evt 850 evt ca. 750 år 7
Suetonius De 12 kejsere 70-140? evt 950 evt ca. 900 år 8
Manuskripter for oldtids skribenter 932
Manuskripter for Biblens græske skrifter 45-100 evt 117-325 evt 30-300 år 5800+
Ikke græske kilder til de græske skrifter 19200+
Antallet af manuskripter til Bibelens græske skrifter 25000+

Eksistentielle tanker

En webside med skarpe iagttagelser

Finn Sørensens – eksistentielle-tanker.dk

Jeg har tidligere refereret en person med navnet Finn Sørensen. Grunden var et indlæg jeg læste om Den almægtige Guds påståede treenighed.

Ved et mærkeligt tilfælde støder jeg på siden eksistentielle-tanker.dk.

Forfatteren er som du har regnet ud Finn Sørensen. En interessant og skarp personlighed.

Giv dig tid til at læse hans skriverier – det er føde til hjernen.

Hvor blev vandet fra den store Vandflod af?

Hvor blev det af?

Regnbuen – et tegn fra Jehova at han aldrig vil ødelægge hele jorden som ved Vandfloden.

Vandfloden – beskrevet i Den Hellige Skrift, 1 Mosebog kapitel 6-9 – oversvømmede jorden i 150 dage. Et kæmpemæssigt vandpres ser ud til at have skubbet verdensdelene fra hinanden i jordens længde retning hvis man da kan sige det om en kugle. Store dele af vandet blev også bundet som ismasser samlet omkring jordens poler.

Ismasserne smelter

I en artikel på dr.dk omtales hvordan forskere har fulgt med i afbrækningen af is ved Antarktis. Det seneste isbjerg – Larsen C – anslås til en udbredning på 5800 kvadratkilometer.

Artikelen citerer forskere for at sige “Hvis alle de ismasser, som holdes tilbage af Larsen C, falder i havet vil verdenshavene stige med 10 centimeter.” Man har yderligere anslået at ismasserne i Vestantarktis indeholder nok frossent vand til at øge havniveauet globalt med 6 meter.